Frugt og bær Guide

Valg af frugttræer / Bærbuske

Frugt fra egen have er altid bedst, men hvilke frugttræer skal man så vælge og hvordan opnår du et succesfuldt resultat?

For at opnå største succes med frugttræer skal du plante i fuld sol, samt et sted, hvor der ikke er for kraftig vind. Jorden skal være god og porøs, så jordforbedring med kompost, samtidig med at du planter, er en rigtig god idé.

Man bør ikke plante samme type træ igen på samme sted, da evt. sygdom i jorden kan føres videre til det nye træ.

Har du en lille have, bør du gå efter træer, der langsomt voksende, og f.eks. er podet på en svagt voksende rod (spørg evt. om dette på planteskolen eller i havecenteret). Generelt er blomme- og kirsebærtræer mere kraftigt voksende og tåler dårligere beskæring for at begrænse størrelsen end æble- og pæretræer

Frugttræer plantes med størst succes fra 1.nov. – 1.april.  dog kan frugttræer med klump eller i potte plantes året rundt, når blot du sikre dig at træerne ikke tørrer ud.

Beskæring af frugttræer – Spørg havecenteret til råds

Æbler er nemmest

Æbler er den nemmeste type frugt at dyrke. Bløde frugter som pære, blomme og kirsebær er mere følsomme og skal plukkes og bruges (spises, nedfryses og/eller syltes) indenfor en ret kort periode. Men de virkelig velsmagende bløde frugter, kan man sjældent købe sig til.

Den ideelle frugtsort skal først og fremmest være velsmagende. Derudover bør den være så modstandsdygtig overfor sygdomme som muligt. At give et stort udbytte, er ikke det vigtigste i en privathave. Her kan man alligevel i gode år komme til at ’drukne’ i frugt.

Hvis det er muligt, så smag på frugterne – blandt de sorter, der er nævnt nedenfor – inden du beslutter dig for, hvilke du vil plante. Om efteråret er der ofte prøvesmagninger på æbler og evt. pærer i havecentre og frugtplantager mv. Måske har du familie eller venner, der har frugt, du kan smage.

Gode æblesorter

Alle æbletræer skal bestøves af et andet æbletræ med hjælp fra insekter. Så hvis der ikke er æbletræer i nabolaget, må du plante (mindst) to forskellige æblesorter, der er i stand til at bestøve hinanden.

Vær opmærksom på, at paradisæbler også er gode til at bestøve æbletræer, hvis de blomstrer samtidigt. Skal du plante flere æbletræer, kan du jo vælge flere sorter, der modnes på forskellige tidspunkter:

Tidlige æblesorter:

Middeltidlige:

Sene:

Sene madæbler:

’Discovery’

’James Grieve’,’Fillippa’,’Belle de Boskoop’*

’Rød Ananas’

’Aroma’’Rød Ingrid Marie’

’Holsteiner Cox’*

’Guldborg’

’Ahrista’ (ny),‘Topaz’’Bramley’
’Retina’(ny)’Katinka’ (ny)  
Red free’(ny),  *Ingen af de tre sorter kan bestøve andre!

Se flere træer under vores Frugttræs sortiment, Her

Pærer

Af de pæresorter, vi kender til i dag, kan ingen bestøve sig selv. Derfor skal du enten plante to forskellige sorter, eller et såkaldt ’familietræ’, hvor der er podet flere sorter på samme træ, eller være sikker på, at en nabo har et træ, der er i stand til at klare bestøvningen. (dvs. en anden sort end den du vil plante)

Pærer er meget modtagelige for pæregitterrust, en svampesygdom, der giver orange pletter på bladene og dermed nedsat vækst og færre frugter.

Her er et bud på pæretræer der er velsmagende, rimeligt resistente mod sygdomme, og som alle kan bestøve hinanden:

  • ’Pierre Corneille’: Lille træ m. kegleformede pærer.
  • ’Conference’: Middelstort træ, aflange ru pærer.
  • ’Concorde’: Middelstort træ, aflange glatte pærer.
  • ’Herrepære’: Stort træ m. kegleformede pærer.

Blommer

Nogle blommer er selvbestøvende, andre ikke. De fleste af dem, der er selvbestøvende sætter til gengæld så mange frugter, at man bør tynde ud i dem, for at få en tilfredsstillende størrelse og smag, og så grenene ikke knækker under vægten af blommer. Det gælder sorterne:

  • ’Opal’: Lille-middelstort træ m. overhængende krone, runde rødblå blommer.
  • ’Victoria’: Lille-middelstort træ m. overhængende krone, ovale rødgule blommer.
  • ’Hanita’ (ny sort): Kraftigt-middelstort træ, store mørkeblå lang-ovale sveskeblommer.

Kirsebær

Kirsebær smager skønt, og det syntes fuglene også. Vil du undgå, at fuglene spiser dine bær, skal du dække kronen med et net. Her er en liste over nogle af de sorter der er selvbestøvende og smager skønt:

  • ’Stella’: Middelstort rundkronet træ, store mørkerøde bær.
  • ’Sunburst’: Middel til kraftigtvoksende, velforgrenet træ, meget store mørkerøde bær.
  • ’Skeena’ (ny sort): Træ med udbredt vækst og god forgrening, store mørkerøde bær.

Bærbuske

Det er en god ide at plante bærbuske i en have. Bærbuske skal jo normalt stå på samme sted de næste mange år, det er derfor vigtigt at i giver jer tid til at overveje, hvordan haven skal indrettes. Bærbuske kan plantes i det helt tidlige forår, eller i det sene efterår, når buskene har tabt bladene. Det er med andre ord bedst at plante i vinterhalvåret, mens buskene er uden blade, så de når at udvikle nye rødder, inden buskene får blade og skal kunne optage meget vand til fordampningen fra bladene. I den første sommer efter plantningen skal man sørge for, at buskene ikke kommer til at mangle vand.

Bærbuske er forskellige i deres krav til lys. Alle bærbuske trives bedst i fuld sol, men solbær, ribs og brombær kan godt tåle skygge en del af dagen og alligevel give bær. Men stort udbytte af store flotte bær, kræver mange timers sol om dagen. Hindbær skal helst have sol hele dagen. Stikkelsbær kan angribes af svampesygdommen stikkelsbærdræber – det giver brune filtbelægninger på bærrene, men plantes de i fuld sol, er det normalt ikke et problem. Blåbær er en surbundsplante og skal plantes i et bed med spagnum og må aldrig mangle vand.

Bærbuske kan man bruge som lave hække og rumdelere i haven. Man kan også lave en terrasse omgivet af spiselige buske og med underplantning med jordbær.

Mest populære Bær i haven:

Nødder i haven.

Vælg nødder, der trives i dansk klima

Selvom mandler, kastanjer og valnøddetræer oftest forbindes med varmere himmelstrøg, er det muligt at få held med at dyrke dem herhjemme, hvis du vælger gode sorter, og du har et mildt mikroklima i din have.

På køligere og mere udsatte steder kan du få en høst af spændende sorter af hasselnødder, valnødder og dens mindre kendte fætter hjertenødden. Når du planter et træ, skal du først og fremmest tænke i bredden og højden, da træet med tiden kommer til at fylde en del i haven. Vil du høste nødder i den nærmeste fremtid, er det en god idé at købe et podet træ frem for en frøplante, især hvis det er et valnøddetræ.

Nødder der kan dyrkes i Danmark med succes:

Valnød -Hjertenød – Spisekastanje – Hasselnød – Mandel