Surbund

Hvad er surbund?

Jorden i surbundsbedet skal have en lav pH-værdi, ca. 4-5, i modsætning til havens øvrige bede som er basiske og har en pH- værdi svarende til 7-9.

Det betyder at den alm. havejord skal fjernes og erstattes af spagnum, helst en grov en af slagsen.
Man kan enten fylde hele bedet op med spagnum eller plante hver enkelt plante i spagnum.
Dybden i beddet / plantehullet skal være 40-60 cm.

Det er yderst vigtigt at spagnummen vandes godt op før plantning, tør spagnum har svært ved at optage vand og det bliver kun sværre at vande op når først der er plantet.
Spred spagnummen ud på arealet der skal tilplantes og vand det over med en haveslange mens spagnummen vendes. Når først spagnummen er vandet godt op, holder den godt på fugten.

Surbundsplanter

De mest kendte surbundsplanter er nok rhododendron. Men der findes væsentlig flere, som tilmed giver det sure bed variation, længere blomstring, bær, bunddække og flotte høstfarver.

Gode eksempler er:

  • Anemone
  • Canadisk Hønsebær
  • Frytle
  • Hasselurt
  • Julerose
  • Bregne
  • Primula
  • Pieris
  • Vinterglans
  • Blåbær
  • Revling
  • Tyttebær
  • Flittiglise (sommerblomst)
  • Lyng
  • Skimmia
  • Ambertræ
  • Koreakornel
  • Magnolia
  • Sydbøg

…. og mange flere.

Gødning

Gød i april/maj og igen efter blomstring. Optimalt gødede rododendron bliver sjældent ramt af sygdomme.

Kan man beskære en rhododendron?

Ja, hvis planten er blevet for stor, for ranglet eller for åben er det en god ide at beskære den. Foryngelsesbeskæring bør foregå i April måned – Skær den 20-40 cm over jorden, og skær alle grene tilbage, så den beholder sin form.

Er det kun en lettere beskæring man ønsker kan dette gøres umiddelbart efter blomstring. Hvis man beskærer alle sidste års skud får man en mere kompakt plante.

Kan man flytte en stor rhododendron?

Ja det kan man sagtens. En Rhododendron har en meget kompakt rodklump, som ligger ret øverligt i jorden, så den er ikke så svær at få op. Flyt den gerne om efteråret og husk at vande den godt efter flytningen.