Forår er HAVETID

Foråret er nu lige om hjørnet, vejrudsigten lover fint vejr for årstiden og det giver mulighed for god havemotion og frisk luft.Det milde vejr giver dig mulighed for at komme tidligt i gang, så du er på forkant med havens gøremål og som med andre ting her i livet, er planlægning, vejen til succes og bedre resultat, det gælder også haven. Vi har lavet en checkliste, og krydret den med gode råd:

– Beskæring af havens buske og træer kan med fordel gøres nu!

 

– Havekalk gør jorden mindre sur så planterne trives bedre. Dels ved at planterne bedre kan optage gødning, dels ved at jorden får en bedre struktur, der giver mere luft til planternes rødder. Meget mos er et sikkert tegn på kalkmangel (dog ikke i dyb skygge).

– Udover at give en bedre vækst og blomstring, gør gødning planterne mere modstandsdygtige over for sygdomsangreb. Den første gødning skal ud ca. 6 uger inden planterne begynder deres nye vækst, mange rødder er allerede nu i fuld gang med at optage næringsstoffer.

– Græsplænen skal rives af for dødt græs og evt. mos, så der kommer luft til rødderne, og nyt græs kan brede sig. For at græsset skal gro kræver det mad og drikke. Her kan du bruge traditionel havegødning eller organisk gødning. Den organiske havegødning frigives over længere tid end den traditionelle og giver en mere jævn vækst.

– I år hvor vi kan komme tidligt i jorden, har vi en god chance for at komme ukrudtet til livs! Hemmeligheden er simpel; kultiver, hak og skuf allerede først i marts. Gør det endnu en gang ca. 1. april og igen ca. 20. april. Du synes måske ikke at der er noget ukrudt at se men frøene er allerede ved at spire. Man kvæler de første spirer ved at rode i jorden på det tidspunkt hvor frøene er mest sårbare. Sådan 3 behandlinger kræver ingen afrivning af ukrudt og reducerer puljen af ukrudtsfrø markant, så det i løbet af sommeren bliver meget nemmere at renholde haven.

– Hvis der trænger til udskiftning af planter, omlægning af bede eller du mangler gode råd, så er det ROEDS PLANTESKOLE du skal besøge! Vi lægger ikke skjul på at vi elsker planter, og vi bestræber os på at tilbyde dig de bedste sorter og den bedste rådgivning. Vi har et stort udvalg af arter og sorter og et stort udvalg af størrelser, fra helt små til meget store.

TILBUD:       Besøg af en havekonsulet i en time: KUN kr. 499,-

Vi kan rådgive om alt f.eks. beskæring, anlæg af ny have eller bede, plantevalg,                                       udformning af terrasse, placering af legehjørne mm.

Nyt fra Roeds Planteskole

Vi holder dig opdateret med seneste nyt fra planteskolen.

Sæsonens bedste

Efterårssæsonen er over os – og hver sæson hver sine favoritter. Vi har udvalgt nogle få som vores favoritter i efteråret: Heuchera (Alunrod) – ‘Black Pearl’, Diervilla Splendens ‘Diva’ og Malus ‘Aros. Læs meget mere om hver enkelt under vores nyheder.

Åbn nyhed »

Trænger du til en ny hæk..

så HUSK at hæk som hovedregel først sælges/plantes igen fra omkring midten oktober. Vi har liguster og bøg klar igen fra uge 42.

Åbn nyhed »

Ændrede åbningstider i Juli og August

Vi håber ligesom alle andre at den danske sommer snart rigtigt kommer og har besluttet at forkorte vores åbningstider i denne periode. Det vil sige at vi fra 15. juli til 30. august om søndagen kun har åbent fra 10-13. Vi ønsker alle en god sommer – sol eller ej!
Hilsen alle Roed’erne.

Åbn nyhed »

Specielt billigt i uge 20 og 21 – eller så længe lager haves

10 stk ægte syrener i ass. farver – 60-100 cm for KUN 999,-

Åbn nyhed »