Få gang i køkkenhaven

På denne side har vi samlet nogle spørgsmål og svar omkring køkkenhaven.

Urter i kummer, krukker og kasser

Der er andre måder at dyrke sine grøntsager og urter på, end den traditionelle i et stort bed og i lange lige rækker. Store krukker, kar og kasser er glimrende til krydderurter og kan nemt stilles tæt på stedet hvor de skal bruges. Kartofler, gulerødder, salat og alt det andet der fylder lidt mere (og sviner lidt mere når det skal høstes) kan med fordel dyrkes i store kummer eller højbede. Fordelene ved højbede er at man ikke går i jorden og grøntsagerne er i en god arbejdshøjde, det er let at fjerne ukrudt, jorden varmes tidligere op i foråret og det er let at overskue bedene samt skifte afgrøder.

Hvornår kan jeg begynde at så i min køkkenhave?

På bagsiden af frøposen står der et tidspunkt, hvor man kan gå i gang, og går du for tidligt igang er det eneste du opnår er at dine frø rådner og du har spildt din tid. Det bedste du kan gøre er af købe et jord-termometer, så kan du holde øje med hvornår temperaturen stiger i jorden. Du skal ikke begynde før temperaturen er over 8 grader.

Findes der jordbær, som remonterer?

Ja der findes en enkelt sort – ’Ostara’ – som remonterer, altså giver bær flere gange over sæsonen. Smagsmæssigt er den dog ikke helt så god som almindelige jordbær.

Jeg vil gerne dyrke kartofler, hvordan griber jeg det an?

Først og fremmest skal du have fat i nogle læggekartofler af god kvalitet. Med det mener jeg faste kartofler, der er opbevaret køligt men frostfrit, og som ikke har spor af sygdom på skrællen. Især det med frostfri opbevaring skal du være opmærksom på, da man efterhånden kan købe læggekartofler alverdens steder og det er ikke alle steder de opbevares lige godt. Hvis du vælger tidlige sorter er der mindre sandsynlighed for at du får problemer med diverse kartoffelsygdomme.

Kartoflerne lægger du til spiring på et lyst køligt sted i et enkelt lag – æggebakker er velegnede til formålet, da kartoflerne kan ligge enkeltvis og du har styr på dem, når de skal transporteres. Spirerne skal være korte og tykke og det tager normalt nogle uger, det afhænger af temperatur og mængden af lys, der hvor de er sat til spiring.

Hvis du gerne vil tidligt i gang kan det betale sig at dække jorden i kartoffelbeddet med plast mens kartoflerne spirer indendørs – det vil hæve temperaturen i jorden nogle grader og dermed give dig et forspring i forhold til dem der ikke dækker jorden. Kartoflerne planter du nemmest ved at grave en rende der cirka er dobbelt så dyb som kartoflen, og lægge dem i en lang række med ca. 30 cm mellem hver kartoffel.

Hvis du lader plasten ligge efter kartoflerne er plantet kan de gro i ro og fred et par uger, men når det begynder at blive varmt skal plasten væk, da kartoflerne ellers får det for varmt. Når de første blade er ca. 5-10 cm over jorden er det tid for den første hypning, som er det lidt gammeldags ord for at skovle lidt jord op omkring planten. Formålet med dette er at undgå at knoldene får lys da de så bliver grønne. Man skal hyppe sine kartofler flere gange i løbet af sæsonen, da de bliver ved med at arbejde sig opad. Det vil sandsynligvis være nødvendigt at vande kartoflerne et par gange mens de vokser, det hjælper med til at give velsmagende saftige kartofler.

Omkring Sankt Hans skulle de første knolde være klar til servering med en klat smør og lidt hakket persille eller dild.

Hvornår begynder mit frugttræ at bære frugt?

Det er faktisk bedst hvis der går et par år fra du har plantet træet til det bærer frugt, så træet skal helst være mere end 5 år gammelt. De første par år skal træet bruge til at etablere sig, som man kalder det. Det vil sige få udviklet et godt og stærkt rodnet, få nye grene og forstærke stammen og de eksisterende grene. Det vil ofte være et tegn på at træet mistrives hvis det begynder at bære med det samme, da træet vil forsøge at sikre fremtiden ved at sætte frugt inden det selv dør, hvis du forstår hvad jeg mener.

Det er selvfølgelig vigtigt at du passer det godt i den første tid efter du har plantet det – det vil sige vand, vand, vand og lidt gødning. Indtil rodnettet er rigtigt etableret er træet afhængigt af dig og din vandkande. Der må heller ikke gro græs tæt på træet, så hvis du har plantet det midt i plænen, som mange gør, så husk at sørge for at der er en cirkel uden græs rundt om stammen i mindst ½ meters omkreds. Du kan med fordel dække denne cirkel med barkflis for at holde på fugtigheden i jorden.

Hvad er pære-gitterrust?

Pæregitterrust er en svampesygdom, som viser sig ved fortykkede rustfarvede pletter på pæretræets blade. Den har den kedelige egenskab, at den overvintrer og udvikles på enebærbuske (i din egen eller naboens have), så det hjælper ikke synderligt at behandle pæretræet. Du kan dog hvis du griber tidligt ind, begrænse angrebet ved at fjerne de angrebne blade fra træet og smide dem i skraldespanden.

Det eneste effektive middel er at fjerne alle enebærbuske i omegnen, men det er sjældent at det er en reel mulighed. Du skal dog vide at for pæretræet er det fortrinsvis et kosmetisk problem, det er ikke noget der truer pæretræets liv. Der findes ingen sprøjtemidler mod pære-gitterrust.