Jord og ukrudt

Barkflis og træflis

Flis kan med fordel anvendes imellem buske, under træer og hække hvor det er besværligt at fjerne ukrudt. Flis kan ikke anvendes mellem stauder, bundækkende planter, stenbedsplanter og lignende – planterne er så lave at de vil blive kvalt.
Flisen skal lægges på i et lag svarende til 10 – 15 cm for at virke ukrudtshæmmende. Det er vigtigt at rodukrudt fjernes før flisen lægges ud i bedet, rod-ukrudt skyder nemlig uden større problemer op igennem flislaget.
Flis optager en del kvælstof i forbindelse med den naturlige nedbrydning der sker, kvælstoffet går planterne glip af, så det er en god idé at gøde før man lægger flis på.

Forskellen på træflis og barkflis er materialet det er lavet af og det siger egentlig sig selv. Træflis er lavet af afbarket træ og barkflisen er lavet af bark.
Barkflis har dog en længere levetid en træflis og er synsmæssigt også mere usynligt end træflisen.

Granitskærver som ukrudtsdække

Ønsker du at bruge granitskærver for at slippe for ukrudt er det vigtigt at du husker at lægge en ukrudtsdug under!
Ellers trænger ukrudten så let som ingenting igennem granitlaget og det ukrudt der lander som frø mellem skærverne har rig mulighed for at sætte sig rigtig godt fast. Du har altid mulighed for at skære hul i dugen hvis du vil have plantet en ny plante imellem skærverne.

Tænk på hvor du lægger skærverne ud, det er ikke godt at have skærver hvor der står en masse løvfældende planter som drysser i efteråret.

Læg skærverne på i 4-5 cm jævnt lag, så er det stadig rart at gå på og det dækker ukrudtsdugen helt.

Hvorfor kommer der ukrudt?

Naturen vil altid gøre hvad den kan for at dække jorden med planter – naturen betragter nok ikke ukrudt på samme måde som vi gør.

Planter holder på jordens fugtighed, optager CO2, er levested og føde for insekter og dyreliv. Planter optager overskydende overfladevand, renser forurenet vand og luft, planter kan spises (også mælkebøtter, skvalderkål, brændenælde m.fl.), planterne omsættes til ny jord og og og…

Så i bund og grund vil naturen altid kæmpe for at dække jorden (og fugerne mellem fliserne!) med planter – ukrudt eller ej.

Hvorfor skal man jordforberede?

Tænk engang på skovbunden. Jorden her er blød, fugtig, smuldrende, muldrig, duftende og fuld af liv, ja man kan godt forestille sig, at det må være dejligt for en plante at stå med tæerne i det.
Ser jorden i dine bede sådan ud? Nej vel?
Derfor skal du jordforbedre. Det, det drejer sig om, er at få tilført organisk materiale, så regnorm og alle de forskellige insekter og bakterier der skal bo der har noget at leve af.
Den gode nyhed er at masser af det du kan jordforbedre med, kan du hente ganske gratis i din egen have.
Kompost, nedfaldne blade, græsafklip, kartoffeltoppe og mange andre ting kan bruges.

De kan kombineres med købeprodukter i form af forskellige jordprodukter, Champost, spagnum og grus. Jordforbedring er ikke noget du bare skal gøre en gang og så er det overstået i al evighed.
Det er en kontinuerlig proces, og du kan aldrig gøre for meget ud af det. Til gengæld er gevinsten at dine bede bliver meget nemmere at have med at gøre, det bliver lettere at grave i dem, planterne vil trives bedre, og du får et bedre biologisk kredsløb i din have.

Brug aldrig kompost imellem dine surbundsplanter! Komposten er kalkholdig og vil derfor hæve pH-værdien – Surbundsbedet har brug for en lav pH.

Kan man lægge flis ud når man har dræbersnegle?

– Javist, især hvis du gerne vil have rigtig mange dræbersnegle i haven. Alvorligt talt er det faktisk en ualmindelig dårlig ide at dække med flis, hvis du har de bæster krybende omkring i din have. Flisen er et dejligt gemmested for sneglene, hvor de i fred og ro kan lægge alle deres mange æg.

Et bedre alternativ til flis vil være de populære granitskærver, der udtørrer sneglens bug og forhindrer den i at glide. Snegle hader overflader hvor de ikke kan lægge deres ”glideslim” så brug granit, perlesten, grus eller lignende materialer. Det kan hjælpe med at stoppe deres fremfærd.

Hvad gør jeg med alle de mælkebøtter jeg har i haven?

Uha – det er et spørgsmål der kan dele befolkningen. Enten vil man bruge gift eller også vil man ikke, og afhængig af hvilken kategori du hører til i er der forskellige metoder.
Round-up er et effektivt middel for giftbrugerne. Husk af læse vejledningen på pakningen grundigt inden du går i gang, og vær meget omhyggelig når du bruger det, for alt hvad det rammer bliver slået ihjel.
Den giftfrie metode hedder et mælkebøttejern, hvor man skærer mælkebøtten over så langt nede i jorden som man kan komme til.

Efter nogle behandlinger med mælkebøttejernet orker mælkebøtten ikke at komme igen, men det kan godt tage noget tid. Mælkebøtter er meget livskraftige og kan skyde fra den mindste rodstump.
Husk også at mælkebøtterne spreder sig voldsomt via deres frø, så nip i hvert fald hovederne af dem, når de blomstrer.
Lad være med at bruge salt, eddikesyre og hvad du ellers hører rundt omkring – det er for det første ulovligt selv at fremstille sprøjtemidler, og de trænger ned i vores grundvand med konsekvenser for os allesammen.