Blomster skaber lykke, og er blomsterne plukket i egen have, er der virkelig kærlighed bag overdragelsen af buketten. Alle kan være med, når havens bede ses efter for smukke blomster, og i mange haver kan du finde materiale til buketter året rundt.

25 planter til skærehaven

Nytteværdien af haven fylder meget hos os alle. Vi elsker at dyrke planter, som vi enten kan spise eller bruge nyttigt. Planter, der har blomster til buketter har en stor nytteværdi, og Havens Dag vil gerne benytte lejligheden til at foreslå 25 skærevenlige planter til din have. Alle planterne er aktuelle i sensommeren, men ønsker du buketter til andre årstider, vil vi hjertens gerne vejlede dig i, hvilke planter, der er velegnede.

Igen i år udgives en kampagnebrochure til Havens Dag. Til denne har et kompetent udvalg af planteskoler og havecentre fundet 25 velegnede planter til sensommerens buket. Udover præsentationen af planterne med højde, farvemulighed og blomstringstid, får du også tips og gode råd om, hvordan du passer planterne året rundt. Kom forbi og få kampagnebrochuren, når vi holder Havens Dag.

Jubilæum med tilbageblik

Siden 1991 har de danske havecentre og planteskoler i fællesskab sat fokus på glæden ved haven med kampagnen Havens Dag, der alle år er blevet afholdt den anden søndag i september. I år fejrer kampagnen 25 år, og vi glæder os til endnu en gang at få masser af interesserede haveejere på besøg. Vi mindes og fejrer årenes mange oplevelser med Havens Dag på bedste manér, og glæder os rigtig meget til at møde både store og små.

Deltag i konkurrencer

På Havens Dag kan man sædvanen tro få mulighed for at vinde et Juliana Premium drivhus til en værdi af 15.995 kr.

Årets 2. præmie er en AL-KO Ginge græsslåmaskine og 3. præmien er en skærehave til en værdi af 3.000 kr.

Du kan deltage i konkurrencen, når du møder op, udfylder samt afleverer konkurrencesedlen.

Vinderne vil blive udtrukket og offentliggøres d. 10. oktober på www.havensdag.dk og vinderne bliver selvfølgelig også direkte kontaktet.

Havens Dag er en rigtig hyggelig dag, hvor vi byder på mange gode oplevelser for hele familien, så sæt kryds i kalenderen d. 11. september.

Vel mødt!