Den giftfrie have – hvilke midler kan man anvende med god samvittighed?

Vi kender alle problemet. Man vil egentlig gerne være ordentlig ved miljøet og undgå alle giftmidler i sin have. Ideen med at dyrke sine egne frugter og grønsager er jo netop at det skal være friske, usprøjtede, lækre produkter der smager af sol og sommer, og ikke de importerede varer fra supermarkedet, hvor vi ikke kan vide hvad de er behandlet med.

Vi vil også gerne have sommerfugle, pindsvin, et rigt fugleliv og masser af regnorm i jorden, og så er giftmidler ikke vejen frem.

På den anden side er det også dødssygt, at haven er ved at gå til i ukrudt uanset hvor meget man luger, at alle planterne bliver ædt af snegle eller ødelagt af diverse skadedyr, at svampe-sygdommene hærger i frugttræerne og at græsplænen er fuldstændig perforeret af muldvarpeskud. Hvad gør man så?

Heldigvis er der alternativer på markedet. Der findes bekæmpelsesmidler der er lavet af naturlige stoffer, så de tager hensyn til miljøet og som lynhurtigt nedbrydes igen, så der ikke gøres skade på jorden eller grundvandet. Man kan også bruge fødekædeprincippet og bruge nyttedyr, hvor man bruger skadedyrenes naturlige fjender til at bekæmpe dem med.

Ukrudt

De fleste haveejeres fjende nummer 1. Man luger og luger, dækker med flis, luger igen og det bliver bare ved med at myldre op. Du bliver sikkert bombarderet med alverdens mærkværdige forslag til hvordan du kan slippe af med det, men lad mig lige slå fast en gang for alle – det er ikke tilladt at fremstille sine sprøjtemidler selv! Og det uanset om det er baseret på salt, eddike, eddikesyre og alle de andre remedier som visse folk går og eksperimenterer med.

Man kan bruge en gasbrænder, men den er svær at anvende i bedene og risikoen for at du kommer til at sætte ild til et par tørre buske er tilstede. Samtidig vil du også slå en masse insekter ihjel når du bruger ukrudtsbrænderen.
Det samme gør sig gældende for en ukrudtsdamper, som er bedst til flisebelagte arealer. Men der findes ukrudtsmidler som ikke er giftmidler i traditionel forstand, bl.a. ukrudtsfri Topgun fra Ecostyle. Den indeholder organiske fedtsyrer der opløser cellevæggene i ukrudtsplanten, hvilket betyder at den tørrer ud og dør – faktisk det samme princip der gør sig gældende når man bruger en gasbrænder eller ukrudtsbrænder.
I modsætning til andre ukrudtsbekæmpelsesmidler trænger stofferne ikke ned i rødderne, så du kan være nødt til at behandle ukrudtet flere gange, hvis det er af typen der skyder igen, når toppen er død.
Man skal altså have udmattet rødderne så de til sidst ikke orker at skyde igen.

Den helt store fordel ved et produkt som dette er at det også virker, hvis du har ukrudt der vokser i din hæk. Selvom du skulle komme til at ramme hækken vil det kun give en mindre svidningsskade, men hækken vil overleve og skyde igen. Da midlet ikke trænger ned i rødderne er de ikke i risikozonen.

Det er bedst at starte behandlingen tidligt på året, så bliver det også mere overkommeligt. Midlet virker bedst hvis du sprøjter i solskin.

Husk at behandlingen skal gentages, når nyt ukrudt spirer frem, der er ingen langtidsvirkning ved dette produkt. Til gengæld er du sikker på at det er miljømæssigt forsvarligt.

Dræbersnegle

De æder alt hvad de kan komme i nærheden af og kan efterlade ens nyspirede køkkenhave som en afgnavet stubmark. Hostaerne er nærmest blevet strimlet af de skarpe tunger, og de små nyplantede stauder er ædt alle som en. Der er ikke en snegl at se i miles omkreds, men de slimede spor fortæller deres egen historie.
-Jo det er godt nok snegle der har været på spil, og de kan bekæmpes. Du skal helst være hurtigt ude for jo længere du venter jo flere bliver der af dem.

De kommer frem fra deres vinterhi i marts/april måned og bliver ret hurtigt kønsmodne.
Snegle er hermafroditter – dvs. de kan skifte køn, og det er jo ret praktisk, hvis man vil sikre artens overlevelse. Hver sneglehun kan lægge op til 400 æg, så kan du jo lige prøve at regne ud hvor mange snegle der kommer i din have, hvis de alle sammen bliver til unger…..

…Og nu tror du måske at vi er sikret fordi vi har haft lidt frost? Nix! Det siges at snegleæg kan overleve temperaturer helt til minus 30 grader, så de skal nok have klaret denne vinter.

Du kan gå i gang med det endeløse og noget ulækre arbejde det er, at indsamle sneglene og slå dem ihjel manuelt, eller du kan bruge midlet ”Sneglefri Ferramol”, som er absolut ufarligt for pindsvin og havens andre smådyr.
Du kan bruge agurkeskiver med Sneglefri Ferramol som lokkemad og snart vil din bestand af dræbersnegle være reduceret.
Du kan også lægge midlet ud som en bræmme rundt om din køkkenhave eller bede du er specielt interesseret i at beskytte.
Midlet virker på den måde, at sneglenes evne til at optage calcium ødelægges, hvorefter sneglen søger i skjul og dør.

En andet mulighed er at anvende nematoder mod snegle. Denne metodes virkning er ikke fuldt dokumenteret, men anvendes mange steder. Nematoder er mikroskopiske rundorme som man udvander i de udsatte områder. Nematoderne finder selv sneglene og kryber ind i dem og populært sagt dræber sneglen indefra.

Sidst men ikke mindst er der forskellige fysiske barrierer man kan anvende rundt om de sarte skabninger. Nogle bruger knuste æggeskaller, andre grus, nogle sætter såkaldte sneglehegn op – jeg vil overlade det til dig selv at udforske disse områder, hvis effekt ikke er dokumenteret.

Øresnudebiller

Alle der nogensinde har haft Rhododendron ved hvordan øresnudebillen kan lave billet-klip i bladene.
Det er dog et rent kosmetisk problem, men larverne fra den, som gnaver i rødderne, kan faktisk slå din Rhododendron ihjel.
Det er ikke så nemt at få fat i disse larver, da de lever under jorden, så man ser dem sjældent, men der findes et effektivt middel mod dem.
Midlet er nematoder – mikroskopiske rundorm – som man vander ned i jorden rundt om planterne. Nematoderne finder selv larverne nede i jorden, hvor de inficerer og dræber dem.
Nematoderne virker kun på larver, så det er i maj/juni og igen i august/september man kan bekæmpe dem. De voksne biller må du selv samle ind og slå ihjel.

Bladlus, trips og spindemider

Trips er de små sorte dyr du har på dig i tusindvis, hvis du har en gul T-shirt på. Nu er bladlus ikke bare bladlus, der findes flere hundrede forskellige slags, der hver især foretrækker deres specifikke plante. Se f.eks. mere uddybende om de forskellige slags på www.havenyt.dk/skadedyr_og_plantesygdomme/bladlus_og_taeger/

Det her er jo først og fremmest Mariehønse-mad, så der skal være nogle bladlus i din have. Der er også adskillige fuglearter der lever rigtig godt af bladlus, og dem vil vi jo også gerne have. Men tykke klumper af bladlus på roserne er der ingen der har lyst til, selv ikke den mest fugleglade haveejer.

Man kan simpelthen tørre dem af roserne og knuse dem, det fjerner en meget stor del af dem, spuling med haveslangen er en anden god metode, og endelig er insektsæbe en god løsning. Eftersom de effektive middel i insektsæbe er sæbe sker der ingen skade på planten, og der bliver ikke udvasket uheldige stoffer i grundvandet. Sørg for at komme godt rundt om hele kolonien – også under bladene – så det hele bliver dækket af et fint lag. Det er bedst af bruge insektsæbe en dag hvor det er overskyet, så sæben ikke tørrer for hurtigt, den virker kun mens den er fugtig. Insektsæbe fungerer på den måde, at sæben opløser det bladlusens beskyttende kitinlag, så den tørrer ud og dør.

Det er en god ide at inspicere sine planter ofte. Jo tidligere man kan sætte ind mod et angreb, jo lettere er det at begrænse skaderne.